Jasopels A/S | +45 98 42 05 66 | info@jasopels.dk
0  Vare(r)  -  Vis kurv
0,00
Vis kurv
I alt   0,00 DKK
Profil

Om Jasopels A/S webshoppen

Webshoppen har til formål at gøre bestillingen af mindre varer nemmere for dig som avler. I webshoppen finder Du/I et bredt udvalg af farmartikler, reservedele til maskiner og andre ting som vi ofte sælger via salgskontoret på vores adresse i 7441 Bording. Vi ønsker at gøre hverdagen nemmere for Jer, og dette er et nyt tilbud som vi hos Jasopels A/S, håber at I vil benytte Jer af.

Betalingen sker via NETS - vi accepterer Dankort og Visa Dankort, og pengene trækkes umiddelbart efter at varen afsendes fra vores lager.

   

Din alsidige samarbejdspartner

Med et stort og meget alsidigt produkt program, har Jasopels positioneret sig som en af de førende leverandører til pelsdyrbranchen.  

Med afsæt i ønsket om at kunne tilbyde såvel Danske som udenlandske minkavlere produktions løsninger der kan bidrage til øget lønsomhed både på farmen og i pelseriet forædler vi de allerede eksisterende varer og udvikler til stadighed nye produkter ud fra vores grundlæggende filosofi: ”Kun det bedste er godt nok!”

Vi byder velkommen til et frugtbart samarbejde.


Mission

Missionen for Jasopels A/S er at kunne levere top kvalitets produkter og ydelser til pelsdyravlerne - nationalt som internationalt, samt at nyudvikle og forske i de bedst mulige maskiner og løsninger. 


Historien

Jasopels har været undervejs siden 1997, hvor Mads Rasmussen stiftede Dansk Tråd Teknik Aps. Virksomheden startede op med produktion af redekasser og bure under beskedne forhold i en garage. Den lille forretning udviklede sig dog hurtigt og den store aktivitet førte efter kort tid til et opkøb af Møllebakkens tråd - MBT. Efter en kortere periode med nedgang i pelsbranchen tog udviklingen af forretningen igen for alvor fart da orkanen ramte Danmark i 1999 og MBT fik travlt som aldrig før.

MBT havde en god tråd aftale og et stort produkt sortiment, men ingen egen udvikling/produktion af Pelsnings maskiner. Mads Rasmussen var klar over, at det var vigtigt, at kunne tilbyde et fuldstændigt produkt program for, at blive en mere attraktiv sparringspartner, og i år 2000 slog Mads til, da BS teknik ønskede at sælge aktiviteterne. Kort tid efter skiftede virksomheden navn til Pels dk.

Med opkøbet af BS teknik fik Pels.dk et godt fodfæste i Pelsdyrbranchen, ikke kun i Danmark, men i høj grad også internationalt. Begrebet full service leverandør var nu en realitet, og det gav travlhed på kontoret i Varde.

Produkt sortimentet blev i 2003 styrke,t da Pels.dk opkøbte udviklings- og producentvirksomheden 4M Teknik, der producerede pelsnings- og fodermaskiner.

Sluttelig gennemførtes en fusion og senere overtagelse af Jasopan A/S – en af branchens dengang store og veletablerede familie virksomheder. Fusionen førte til det navn, der nu idag er kendt og anerkendt af avlere over hele kloden.
Virksomheden står idag som en af branchens førende total leverandører i både ind-og udland.

Jasopels A/S har domicil i Bording - midtjylland - og har derudover, siden 2005 haft produktion på egen fabrik i Chludowo lige udenfor Poznan i Polen.